“Jeg havde det som om, at jeg var en soldat, der var kommet hjem fra krig” – Sådan beskriver Thora tilværelsen efter sin første fødsel, hvor hun havde været i livsfare på grund af en alvorlig post partum blødning og derudover pådraget sig en 4. Grads bristning. I dette afsnit fortæller Thora historien om sine to fødsler; Det er en historie om, hvordan et traume kan sidde i kroppen i mange måneder efter fødslen. Men det er også fortællingen om, hvordan man kan komme ud på den anden side, og om hvordan Thoras oplevelser lagde grundstenen til det, som blev hendes hjerteblod og levevej; genoptræning efter fødsel.