Billede af en tegning Anna har lavet af sin livmoder med to fostre i

Twin to twin transfusion syndrom – Annas historie del 1

Anna bliver hurtigt gravid og er chokeret men glad. Endnu mere overvældet bliver hun, da de til nakkefoldsscanningen konstaterer, at Anna venter tvillinger. Da tvillingerne er enæggede og deler moderkage bliver Anna fulgt tæt. Til en rutinescanning i uge 17 får hun og kæresten en alvorlig besked: Annas tvillinger lider af det sjældne og farlige Twin to twin transfusion syndrom. Forude venter en yderst risikabel operation, hvor overlevelseschancen for begge børn kun er 60 %. Dernæst følger et fængsel af en graviditet, hvor Anna skal være sengeliggende frem til et planlagt kejsersnit i uge 32. Dette er første del af Annas historie, hvor hun fortæller om angsten, klaustrofobien og hendes krops indsvinding under den lange sygemelding. Næste afsnit vil blive udgivet om to uger.

Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer