billede af ørken med sporadisk vegetation

TEMA: Barsel

Dagens temaafsnit om barsel er en smagsprøve på de særafsnit, som udgives på vores patreonside. Afsnittet blev optaget i december 2020. Du kan hører resten af vores særafsnit på www.patreon.com/efterveer.

I dette særafsnit af Efterveer taler Ida og Ida om tiden på barsel. Hør top-3’erne over, hvad vi brugte mest tid og energi på. Hvorfor endte Ida altid med at deltage i puslestik uden sin datter, og hvorfor slæbte den anden Ida rundt på så mange ting, der altid rullede ud på gaden? Hvad kunne ødelægge eller redde vores dag, og hvordan kom vi igennem 10.000 forsøg på at putte baby, lave knibeøvelser og tørre grød op fra gulvet? Spoiler; vi aner det ikke. Vi var absolut ikke barselsdronningerne af Nørrebro. Faktisk synes vi begge to, at det var både hårdt og ensomt at være på barsel. Det bliver helt sikkert bedre næste gang, konkluderer vi optimistisk!