En historie om at være gravid og føde med en funktionsnedsættelse

Susanne har en medfødt misdannelse i urinvejene kaldet blæreekstrofi, og har derfor altid troet, at hun ikke var i stand til at blive gravid og bære et barn. Da hun og hendes mand beslutter sig for at give det et forsøg, går der imidlertid ikke mange uger, før det lykkedes. Embryoet hænger desværre ikke fast, og Susanne må gennemgå en missed abortion og en masse bekymringer, før hun igen bliver gravid. Som gravid bliver hun placeret i ‘sårbar gravid’, selvom hun slet ikke er sårbar. Det er det eneste tilbud, som gravide med funktionsnedsættelser kan tilbydes. I resten af graviditeten oplever hun, hvordan det føles at falde udenfor normalen, og hvordan hun bliver nødt til at være ekspert i sin egen funktionsnedsættelse. På grund af funktionsnedsættelsen skal Susanne have kejsersnit, men operationen er risikabel og kræver hjælp fra flere forskellige speciallæger. Under operationen hører Susanne obstetrikeren sige “Hvis det her ikke lykkedes, hvad er så plan B?”. 

Hør Susanne fortælle om sine to graviditeter og fødsler, der begge har været præget af komplikationer og en krop på overarbejde. 

Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer

Det, der ikke måtte ske under en sædefødsel

Katrine har det godt under sin graviditet, og er ikke plaget af fysiske gener. I uge 33 vurderer hendes jordemoder, at babyen synes lille af størrelse, og Katrine bliver henvist til en scanning. Størrelsen på babyen er fin, til gengæld ligger den med numsen placeret godt nede i Katrines bækken. Her starter bekymringerne, for Katrine og kæresten Frede står overfor det svære valg; skal hun forsøge sig med en vaginal fødsel, eller vælge kejsersnit? Parret føler sig ikke ordentligt informeret til at træffe en beslutning, så de beder om en ekstra samtale med en fødselslæge. Til samtalen føler de, at lægen forsøger at overtale hende til at føde vaginalt, og Katrine ender også med at træffe beslutningen om en vaginal fødsel. Allerede da fødslen starter, er Katrine og Frede utrygge ved den unge jordemoder, som aldrig har forløst et barn i underkropsstilling før. Da kroppen på barnet er født, sker det, som ikke må ske under en sædefødsel; hovedet sidder fast. Her starter de skelsættende minutter, som senere kommer til at sætte dybe spor i både Katrine, Frede og deres søn. Dette er historien om en fødsel, som ikke går efter planen, og et efterfødselsforløb der nu to år efter endnu ikke er afsluttet. 

Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer

En fastsiddende baby og en traumatisk opheling – Nannas historie

Nannas graviditet er god, og hun glæder sig til fødslen. Da hun får veer er hun allerede tidligt meget forpint både under og mellem veerne. Da fostervandet går er det helt brunt, og Nanna får en plads på en fødestue, hvor hun får en epidural. Fødslen skrider kun langsomt frem, og da hun endeligt når pressefasen spidser situationen til. Da hovedet er født sidder datteren fast. En fødselslæge må anlægge et fødselsklip og brække datterens arm, for at få hende ud. Fødslen er en voldsom oplevelse for Nanna og kæresten. Men det efterfølgende forløb er dybt traumatisk. Nannas syning går op, og hun må reopereres. Der går infektion i såret, og hun må på antibiotika af flere omgange. Hun får fjernet granuleret væv, og hun døjer med smerter i en grad, der umuliggør et sexliv med hendes kæreste.

Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer

Gravid med brystkræft

Iben er gravid i uge 28, da hun opdager en knude i sit ene bryst. Knuden viser sig at være brystkræft, og Iben må derfor få et planlagt kejsersnit i uge 33. Efterfølgende er hende og  kæresten indlagt i 12 dage på neonatalafdelingen sideløbende med, at Iben starter kemobehandling. På neonatalafdelingen bliver der sat spørgsmålstegn ved, om Iben må have hudkontakt med sin datter pga. kemoen. Hun får heller ikke mulighed for at amme. Efter et halvt års kemo er Iben meget afkræftet. Forude venter en operation, hvor Iben skal have fjernet begge bryster og lavet en rekonstruktion.

Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer

TEMA: Barsel

Dagens temaafsnit om barsel er en smagsprøve på de særafsnit, som udgives på vores patreonside. Afsnittet blev optaget i december 2020. Du kan hører resten af vores særafsnit på www.patreon.com/efterveer.

I dette særafsnit af Efterveer taler Ida og Ida om tiden på barsel. Hør top-3’erne over, hvad vi brugte mest tid og energi på. Hvorfor endte Ida altid med at deltage i puslestik uden sin datter, og hvorfor slæbte den anden Ida rundt på så mange ting, der altid rullede ud på gaden? Hvad kunne ødelægge eller redde vores dag, og hvordan kom vi igennem 10.000 forsøg på at putte baby, lave knibeøvelser og tørre grød op fra gulvet? Spoiler; vi aner det ikke. Vi var absolut ikke barselsdronningerne af Nørrebro. Faktisk synes vi begge to, at det var både hårdt og ensomt at være på barsel. Det bliver helt sikkert bedre næste gang, konkluderer vi optimistisk!

Twin to twin transfusion syndrom – Annas historie del 2

Da Anna ankommer til hospitalet og bliver undersøgt, får hende og kæresten en nedslående besked; vandet er gået, og babyerne skal forløses snarest. Anna er 30 uger henne i graviditeten, og oplever endnu en gang, hvordan der pludselig vendes op og ned på den virkelighed, som hun har forberedt sig på. Dette er anden del af Annas historie, hvor hun fortæller om forløsningen af hendes tvillinger ved akut kejsersnit og de uvirkelige måneder der fulgte efter på neonatalafdeling.

Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer

Twin to twin transfusion syndrom – Annas historie del 1

Anna bliver hurtigt gravid og er chokeret men glad. Endnu mere overvældet bliver hun, da de til nakkefoldsscanningen konstaterer, at Anna venter tvillinger. Da tvillingerne er enæggede og deler moderkage bliver Anna fulgt tæt. Til en rutinescanning i uge 17 får hun og kæresten en alvorlig besked: Annas tvillinger lider af det sjældne og farlige Twin to twin transfusion syndrom. Forude venter en yderst risikabel operation, hvor overlevelseschancen for begge børn kun er 60 %. Dernæst følger et fængsel af en graviditet, hvor Anna skal være sengeliggende frem til et planlagt kejsersnit i uge 32. Dette er første del af Annas historie, hvor hun fortæller om angsten, klaustrofobien og hendes krops indsvinding under den lange sygemelding. Næste afsnit vil blive udgivet om to uger.

Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer

TEMA: Graviditet og fødsel, når man har oplevet seksuelle overgreb

I dagens temaafsnit har vi besøg af Line-Maria. Line-Maria står bag instagramprofilen @Graviditet_med_Skygger. Her tematiserer hun sine og andres erfaringer med at være gravid og fødende, når man har oplevelser med seksuelle overgreb i bagagen. Line-Maria har på egen krop oplevet, at traumer som ellers var vel bearbejdede, begyndte at fylde igen på en ny måde i hendes første graviditet. Mødet med sundhedsvæsenet, de kropslige forandringer, amningen, manglen på kontrol og forudsigelighed er alt sammen noget, der kan trigge gamle sår og forsvarsmekanismer. Line-Maria fortæller om nogle af de erfaringer,  mange gør sig, og kommer med en række gode råd og tips. Derefter læser vi lytternes erfaringer op. 

Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer

Aviaja og Knud – En fortælling om føticidium

Aviaja har en søn på to, da hun bliver gravid med sit andet barn. Allerede tidligt i graviditeten er der mindre afvigelser, som ikke kan forklares. Hovedet måles for stort, næsebenet er for kort,  babyen er stor, og der er for meget fostervand. Graviditeten er vanskelig – Fuld af kvalme, bækkenløsning og smertefulde plukkeveer. Aviaja og kæresten er urolige, men nægtes fosterdiagnostik. Først da Aviaja er i 3. trimester opdages det, at babyen har en spontant opstået kromosomfejl. Aviaja venter et svært sygt barn. Det er for sent at få en abort efter danske regler, men med lægens hjælp tager Aviaja og kæresten til England. Her træffer de det umenneskeligt svære valg at afslutte babyens liv ved et såkaldt føticidium. Valget er truffet og konsekvensen er taget, men det er jul 2020 og verden er i højeste coronaberedskab. Et efter et lukker luftrummene over Europa, men Aviaja VIL hjem til hendes to-årige søn, hjem og føde og begrave hendes baby.

Aviajas anbefalinger til podcasts om sorgen:

  • Jeg lever med døden
  • Forældre og sorg – En podcast om at miste dit barn
  • Politiken plus en: Afsnit 13 og 14
  • Utan dig (svensk podcast)

.

.

Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer

Mistanke om downs, svangerskabsforgiftning og HELLP – Camillas historie

Camilla er 21 da hun bliver gravid, og vil gerne udstråle, at hun har styr på det hele på trods af sin unge alder. Camillas graviditet er dog  kompliceret. Fra uge 12-16 går hun i uvished for om fosteret har downs syndrom. Efter dette endeligt afkræftes følges hun tæt, da babyen i maven er mindre end gennemsnittet. Hun oplever også spontan blødning, og indlægges til sidst med svangerskabsforgiftning. Camilla må sættes igang, for hendes krop er nu for belastet til, at hun kan tåle at være gravid længere. Under fødslen bliver hun overvældet af smerterne og går i panik. Fødslen er hurtig og overvældende. Efterfølgende udvikler hun det livsfarlige HELLP syndrom, og må indlægges på intensivafdelingen. Da den nybagte mor kommer hjem igen, føler hun sig helt væltet og plaget af skyld, over den hårde graviditet og fødsel.

Du kan støtte arbejdet med podcasten på www.Patreon.com/efterveer